Holbæk skal være en protestkommune i forhold til skolereformen

Vi skal skabe de bedste rammer for vores børn og unge også hvis det kræver at udfordre folketingets beslutninger
Vi skal skabe de bedste rammer for vores børn og unge også hvis det kræver at udfordre folketingets beslutninger

Opråb til alle kommende byrådsmedlemmer!

Vi berører kun overfladen af skolernes udfordring, hvis vi kun taler centralisering vs. decentralisering og den tydeligt manglende økonomi, men ikke tager den fejlslagne skolereform med i beregningen.

Vi skal turde udfordre Christiansborg, og sætte vores børn og lærere før uhensigtsmæssige læringsplaner, der ikke fungerer efter hensigten, og forringer vores lokale folkeskole.

Vi skal som kommune turde udfordre lovgivningen, og finde allierede i andre kommuner, så vi igennem denne alliance kan danne fælles front og kæmpe for en sund folkeskole.

Vi skylder børn, forældre og lærere at være ærlige om, hvor vi som lokalpolitikere vil hen med folkeskolen, og turde tale ned i de dybereliggende problematikker.

Jeg udfordrer kandidaterne til at forholde sig klart og tydeligt til denne bekymring fra borgerne. Vil de kæmpe for, at Holbæk Kommune får så lidt skolereform som muligt. Og ikke mindst: vil de i et nyt byråd være med til at udfordre Christiansborg?

Holbæk kan blive en protestkommune, der tør udfordre folketinget, når deres beslutninger påvirker den kommunale velfærd uhensigtsmæssigt, og går ud over vores børn.

Hvor svært kan valget være, hvis vi som byrådsmedlemmer står over for valget om at give kommunens børn et ordentligt institutionsliv og skolegang, eller implementere forringelser, fordi de er dikteret af Christiansborg, eller fordi vi som spareplan har valgt at skære i de nederste led, hvor det går mest ud over bl.a. vores børn og unge – så må valget ikke være svært – vi skal skabe de bedste rammer for vores børn og unge, uanset hvad.

Vi skal have gode lokale børneinstitutioner.
Vi skal have gode lokale skoler – så langt væk fra skolereformen som muligt.
Vi skal have lokalt selvstyre på vores institutioner og skoler uden for Holbæk by.

Der er i det nye budget tilført flere penge til de yngste og det er godt, men er det ikke bare et lille plaster på et meget stort sår!?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *