Borger ønsker svar på Fritænkernes integrations- og kulturpolitik

Vangkvarteret i Holbæk, hvor rigtig mange kulturer bor dør om dør
Vangkvarteret i Holbæk, hvor rigtig mange kulturer bor dør om dør

Ida har via Fritænkernes Facebook side (https://www.facebook.com/fritaenkerne/), stillet følgende spørgsmål.

Hej Simon
Jeg har siddet og kigget lidt på den hjemmeside, men har umiddelbart lidt svært ved at finde noget omkring integration og kultur. Derfor skriver jeg til dig her for at høre om dine tanker omkring integration her i Holbæk? Og for at høre om du eventuelt har en kulturpolitik, og om der også på dette område skal være ekstra fokus på yderområderne?
Jeg håber du vil svare på disse undringer.
Med venlig hilsen Ida 🙂

Hej Ida, tak for dine gode spørgsmål.

Det er rigtigt at jeg ikke har beskrevet min plan for integration med andet end ”sund integration”. Hele mit menneskesyn er at ALLE børn, unge, voksne, ældre også flygtninge skal behandles med værdighed og respekt. Vi er alle meget forskellige og har forskellige udfordringer, det skal der lyttes til af de offentlige instanser, det er et sundt og klædeligt menneskesyn og frem for alt sund økonomi.

At presse nogle faste formler og handlingsplaner ned over alle arbejdsløse, hjemløse, handicappede, psykisk syge og flygtninge er en kæmpe fejl, og en løsningsmodel, der tydeligt har vist sig ikke at fungere. Det kræver dialog og forståelse for hvert enkelt individ, at få løst de problematikker, kommunen står over for i dag, også flygtninges integration. Når vi gør udsatte grupper til tal i et regneark, bliver sagsbehandlingen fuldkommen upersonlig og ikke særligt effektfuld.

De fleste flygtninge har tilbragt en rum – og ofte kummerlig – tid i flygtningelejre, før mødet med Holbæk Kommune og integrationsprogrammet, som ved ankomst starter med et danskkursus. At få flygtningene ind på arbejdsmarkedet er ikke en af Holbæk Kommunes spidskompetencer. Hvis vi sammenligner os med nabokommunen Lejre, er vi faktisk ret dårlige, selvom vi er underlagt samme regler fra Christiansborg.

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets Integrationsbarometer: 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med 3 års ophold i Danmark i lønmodtagerbeskæftigelse
2. kvartal 2017 havde Holbæk 17 % i lønmodtagerbeskæftigelse
2. kvartal 2017 havde Lejre 45 % i lønmodtagerbeskæftigelse

Hvad er det Lejre kan, Holbæk åbenbart ikke kan?
Én ting Lejre er langt bedre til end os, er velfærd. I en nyligt opgjort analyse af borgernes oplevelse af den kommunale velfærd ligger Holbæk kommune på en 92. plads ud af 98 kommuner – Lejre kommer ind på en flot 10. plads.

Jo, Lejre har forstået noget vigtigt. De har nemlig forstået at kigge op fra regnearket, og – via dialog med deres borgere – lave inkluderende planer for deres dagligdag og fremtid. Det kan vi lære meget af i Holbæk Kommune!

Hvor står vi i dag?
Efter mere end 8 års misrøgt af kommunale midler, nedlagde byrådet for et år siden 311 stillinger. Kommunen havde fået lov af Social- og Indenrigsministeriet til at hæve skatterne, men det valgte byrådspolitikerne uklogt at takke nej til. Rigtig mange af de nedlagte stillinger inkluderede sagsbehandlere, SOSU’er, lærere, pædagoger m.m. og her forsvandt meget af den vigtige kontakt til borgerne. Langt færre skal i dag klare en stadig voksende opgave. Det siddende byråd har i næste års budget afsat 20 millioner til børneområdet, men det udbedrer desværre så langt fra den store skade, man har formået at skabe de sidste mange år, med Søren Kjærsgaard (V) ved roret.

Det bliver et langt og sejt træk at rette op på den fuldkomment uansvarlige politik, der har været ført i vores kommune. Jeg vil kæmpe for, at alle udsatte grupper i vores kommune kommer på landkortet, det gælder også vores flygtninge. Vi skal kigge til Lejre Kommune, og lære af deres gode resultater, og vi skal skabe dialog med borgerne igen. Prioritere den nære kontakt, og de dedikerede mennesker, der skal udføre den. Tynde ud i kommunens bureaukratisk ledelsesstruktur og forretningsgange, og bruge de sparede penge på at genansætte de sagsbehandlere, SOSU’er, lærere, pædagoger m.m. vi så inderligt mangler i dag, for at kunne give borgerne et ordentligt serviceniveau. Behøver jeg nævne, at store gyldne håndtryk til kommunale ledere, må og skal være fortid.

Det er igennem inkluderende dialog og fælles handleplaner, at vi integrere bedst – det er et sundt og klædeligt menneskesyn, og frem for alt sund økonomi.

Så til spørgsmålet om min kulturpolitik
Jeg er af den overbevisning at vi skal fordele sol og vind lige – altså have lige så mange kulturpenge til lokalområderne som til Holbæk by. Det er kun fair, da størstedelen af kommunens beboere bor i et lokalområde. Og nu skal jeg passe på at jeg ikke får Emrah Tuncer (B) efter mig igen 🙂 Emrah er formand for udvalget ”Kultur, Fritid og Fællesskab,” og når vi har mødt spørgsmålet om hvorvidt lokalområderne får lige så mange kulturpenge som Holbæk by, så er han meget klar i spyttet og siger, at det gør vi – jeg har stukket til ham et par gange og må indrømme, at jeg tror på ham.

Hvorfor sidder så mange i lokalområderne så tilbage med følelsen af, at det ikke er korrekt, at lokalområderne bliver forsømt i kulturbudgettet?

Det har jeg tænkt meget over i denne valgkamp, og jeg tror, at jeg har fundet en del af svaret. Kulturbudgettet skal dække alt fra udøvende kunstarter (som musik, teater, dans, billedkunst m.m.) til sportsaktiviteter. Det skal også dække vedligehold af anlæg og bygninger til samme. Og jeg tror, det er her vi får fornemmelsen af, at lokalkultur ikke får de samme midler, for det føles altså ikke som et kæmpe kulturløft, når taget på vores lokale hal bliver repareret, eller en sportsklub får nyt kunstgræs.

Det er i mine øjne lidt noget rod, at udøvende kunst og sport er blandet sammen på denne måde. Og jeg ved godt, at det er sådan, og har været sådan i mange år, men det er stadig noget rod. Nødvendig reparation af et hal tag, vægter ikke lige så tungt som 2 musik øvelokaler i et lokalsamfund på min kulturvægt. Skvulp Festivalen på Holbæk havn vægter heller ikke lige så tungt som 20 mindre arrangementer i lokalområderne på min kulturvægt. Vel at mærke 20 arrangementer, der med stor sandsynlighed vil tiltrække flere besøgende.

Det er et spørgsmål om smag og behag. Et spørgsmål om prioritering af udøvende kunst eller sport. Et spørgsmål om stort er godt, eller mange små tiltag er endnu bedre.

Jeg er ikke i tvivl om min holdning, og hvad jeg vil kæmpe for i byrådet; jeg vil kæmpe for at udøvende kunst får en god og solid placering på budgettet. Jeg vil være fortaler for, at det underskudsramte fyrtårnsprojekt Skvulp stoppes, og pengene fordeles ligeligt i hele kommunen, øremærket til udøvende kunst.

Jeg mener, at en retfærdig fordeling af kulturmidlerne mellem sport og udøvende kunst er vigtig.
Jeg mener, at gode kulturtilbud indenfor både sport og kunst i HELE kommunen er vigtig i forhold til tilflytning.
Jeg mener, at kvantitet er kvalitet i dette tilfælde. Hellere mange mindre kulturprojekter end få store.

Borger ønsker svar på Fritænkernes plan på børne- og ungeområdet samt finansieringen

Simon Drost - Fritænkerne (T)
Simon Drost – Fritænkerne (T)

Peter Faurholdt har på Fritænkernes Facebook side (https://www.facebook.com/fritaenkerne/), stillet følgende spørgsmål.

Jeg har søgt på din hjemmeside, men kan simpelthen ikke finde ud af hvad du egentlig vil. Der er overskrifter nok, men ikke et ord om hvordan du vil nå dine mål og financiere dem. 2 spørgsmål
1. Hvad vil du på skoleområdet?
2. Hvad vil du gøre for børn og unge i Kommunen?
Hvordan vil du nå de mål?

Det er alle vigtige spørgsmål og derfor har jeg valgt at svarer her på siden så alle kan se svarene.

Kommunernes hovedindtægt kommer fra skatteborgere på arbejdsmarkedet. Nå jeg siger velfærd før mursten, så er det for det et sundt menneskeligt syn og en økonomisk sund prioritering.

Så jeg vil egentligt starte med dit andet spørgsmål først og lad mig starte med at kridte banen op for de udfordringer der venter det nye byråd. Budgettet for 2018 er vedtaget af det siddende byråd, så det bliver vores fornemste opgave at få mest ud af de kroner, der er bevilliget til hvert enkelt område. Det nye byråd kan flytte lidt rundt på visse ting, men der er ikke meget at rute med.

Den eneste måde at få mere ud af den afsatte økonomi for næste år, er ved at vi får øjnene op fra regnearkene og komme i direkte dialog med de enkelte servicetilbud i kommunen. Med andre ord få fingrene i mullen og inddrage eksempelvis skolelærerne i hvordan budgettet bedst bruges. Udfordringerne er på skoleområdet forskelligt fra skole til skole og vi kan ikke skære alle over en kam og tro det er en god plan – slut med projektmageriet og alle dets flotte navne – nu er det tid til handling!

Der er helt klart noget riv ravende galt med den meget bureaukratiske administration der er blevet opbygget i kommunen, og det skal der kigges på, og laves mange optimeringer der forkorter tiden fra beslutning til handling. De penge vi kan spare her skal ud og virke i velfærden hos børn, unge, ældre, fysisk og psykisk handicappede m.m.

På dit spørgsmål om skoleområdet, så er jeg glad for at jeg ikke har børn i den umenneskelige fabrik skolereformen har efterladt og jeg er virkelig skuffet over de partier der gik med til så vanvittigt et projekt, hverken børn, lærere eller forældre kan være tjent med. Visse kommuner i landet er gået i mod de lange skoledage og det vil jeg kæmpe for at Holbæk Kommune også vil tillade for i udskolingen. Jeg tvivler dog på at jeg kan hente mange stemmer hos Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Venstre i byrådet – Jeg kan kun love dig at jeg vil kæmpe og jeg vil bringe det op, igen og igen, til vi får en ændring. Jeg kan også love dig at når jeg får mulighed for at sætte mit fingeraftryk på budgettet (2019), så vil jeg kæmpe benhårdt for større budgetter til børne og ungeområdet, en af mine helt store kæpheste. Der skal tilføres flere penge og vi skal være bedre til, at få mest ud af de penge vi tilfører.

Jeg syntes det er skammeligt og på sigt meget bekosteligt at vi forsømmer disse områder som vi gør i dag. Og det var en af de store grunde til jeg valgte at blande mig i debatten og stille op. Jeg vil i øvrigt opfordre dig til at læse: Unge overlades til gadehjørnet i Holbæk Kommune. I indlægget der får du et kig ind i mine tanker på dette område.

Så tilbage til dit første spørgsmål, hvordan finansieres det?
En kommune finansieres primært af skatteborgere og dem skal vi kunne tillokke, også med bosætning i kommunens mindre byer, på landet eller på en ø. De mest værdifulde tilflyttere er en familie, hvor både mor og far har fast arbejde. De fleste familier kigger nøje på hvad kommunen kan tilbyde på børne- og ungeområdet, dvs. institutioner, skoler, ungdomsklubber, sportstilbud, inden de sætter underskriften på leje- eller købskontrakten. At Holbæk, også her, har så dårligt et serviceniveau gør, at mulige nye borgere fravælger kommunen Det er derfor essentielt, at der bliver optimeret og tilført flere midler til disse områder for at vi kan vækste og styrke den kommunale økonomi, så det nytter ikke noget at vi svinger sparekniven over de nære tilbud. Vi kan og må ikke lukke flere skoler i kommunen. Der er allerede lukket for mange og det svækker samfundene rundt om i kommunen. Mindre skole i kommunen skal have egen skolebestyrelse for at have nær indflydelse.

Leflen for erhvervslivet på bekostning af ordentlig service til borgerne er vejen til afgrunden. Det er fint at der er nye virksomheder og nye arbejdspladser. Det er knap så fint, hvis arbejdskraften må komme fra vores nabokommuner, og skattepengene dermed lander i deres kasser, fordi Holbæk Kommune har for dårlig en kernevelfærd til virkelig at kunne tiltrække tilflytning.

Der skal vendes op og ned på prioriteringerne. Vi skal styrke serviceniveauet for at tiltrække tilflytning. Det giver skattekroner i kassen, og købekraft i nærområdet. Så kommer erhvervslivet også. I en tilfredshedsundersøgelse fra september over, hvordan borgerne har det med kommunen, ligger Holbæk Kommune på en 92. plads. Nabokommunen Lejre ligger på en 10. plads. Vi skal investere i os selv, også udenfor Holbæk by, i dygtige medarbejdere, i et godt fritidsliv, i livlige børnehaver og skoler, i det gode seniorliv osv. Ud med hule fyrtårnsprojekter, og ind med en langt mere tilfredsstillende borgerservice.

Lad mig slutligt droppe valgflæsket og populismen
Det Venstre styrede byråd har efterladt kommunen på fallittens rand og kommunen er i knæ. Hvis jeg i min tid i byrådet ikke kan finde økonomi nok i en bedre administration, lettere forretningsgange og generelt bedre udnyttelse af borgernes penge, så bliver vi desværre nød til at beholde skattehævelsen der kommer fra 2018 i nogle år og hvis dette er endnu en fejludregning fra det siddende byråds side endda hæve den endnu et nyk for at komme ud af den økonomiske rodebutik byrådet har efterladt os i.

Den øgede skat skal IKKE gå til fyrtårnsprojekter i kommunen, men ene og alene til værdig velfærd og genopretning af et forsømt børne og ungeområde – Det vil betale sig 10 fold.

Vi bliver først lige når vi bliver behandlet forskelligt!

Vi bliver først lige når vi bliver behandlet forskelligt. Det er en grundholdning for Fritænkerne.
Vi bliver først lige når vi bliver behandlet forskelligt. Det er en grundholdning for Fritænkerne.

Der er stor forskel på at bo inde midt i Holbæk med alle servicetilbud lige rundt om hjørnet eller i en af vore mindre byer eller helt ude på landet eller på en ø. Det betyder at vi ikke kan ligge den samme ramme om livet ned over alle dele af kommunen.

Ca. 42.800 af Holbæk kommunens 70.000 indbyggere bor uden for Holbæk by. Vi er en kommune der strækker sig vidt omkring og mange af os oplever at vi er langt fra centrum af kommunen.

På ældreområdet har Holbæk Kommune i sin store visdom besluttet, at alle ældre skal behandles ens, hvis serviceniveauet var højt, ville denne beslutning ikke være et problem. Men i Holbæk Kommune betyder det at alle ældre nu behandles lige dårligt.

På ældreområdet er der en udfordring, som ikke er en detalje. Den kommunale service har bestemt at hvis man som ældre kan tage telefonen og ringe eller gå på internettet, kan man ikke få hjælp til sine indkøb. Det gør det svært, hvis man bor i et yderområde, hvor det lokale supermarked ikke bringer ud – og man kan da glemme alt om at nethandle i online supermarkeder hvis man bor på Orø.

Når Holbæk Kommune i samme åndedrag lukker for medfinansiering til opførelse af ældreboliger i yderområderne – et tiltag der vil flytte de isolerede ældre tættere på hinanden og lokale servicetilbud – er beslutningen om ens behandling af kommunens ældre, fuldkommen respektløs.