Video præsentation produceret af elever fra Stenhus Gymnasium

Politisk samling fra Stenhus Gymnasium, præsenterer et interview med Simon Drost, kandidat for Fritænkerne til KV17.

Politisk Samling fra Stenhus Gymnasium har lavet en række videoer med byrådskandidaterne fra Holbæk Kommune. Fantastisk initiativ og godt at se, at dette gymnasium er så engageret i det kommende kommunalvalg.

Husk at stemme derude!

En lille rettelse; i interviewet kommer jeg til at sige at vores spisested ligger i Holbæk. Det gør det jo ikke Orø Havn er adressen. Sådan går det, når man taler så meget Holbæk i denne valgkamp, at selv jeg kan glemme lokalområdet 🙂

Borger ønsker svar på Fritænkernes integrations- og kulturpolitik

Vangkvarteret i Holbæk, hvor rigtig mange kulturer bor dør om dør
Vangkvarteret i Holbæk, hvor rigtig mange kulturer bor dør om dør

Ida har via Fritænkernes Facebook side (https://www.facebook.com/fritaenkerne/), stillet følgende spørgsmål.

Hej Simon
Jeg har siddet og kigget lidt på den hjemmeside, men har umiddelbart lidt svært ved at finde noget omkring integration og kultur. Derfor skriver jeg til dig her for at høre om dine tanker omkring integration her i Holbæk? Og for at høre om du eventuelt har en kulturpolitik, og om der også på dette område skal være ekstra fokus på yderområderne?
Jeg håber du vil svare på disse undringer.
Med venlig hilsen Ida 🙂

Hej Ida, tak for dine gode spørgsmål.

Det er rigtigt at jeg ikke har beskrevet min plan for integration med andet end ”sund integration”. Hele mit menneskesyn er at ALLE børn, unge, voksne, ældre også flygtninge skal behandles med værdighed og respekt. Vi er alle meget forskellige og har forskellige udfordringer, det skal der lyttes til af de offentlige instanser, det er et sundt og klædeligt menneskesyn og frem for alt sund økonomi.

At presse nogle faste formler og handlingsplaner ned over alle arbejdsløse, hjemløse, handicappede, psykisk syge og flygtninge er en kæmpe fejl, og en løsningsmodel, der tydeligt har vist sig ikke at fungere. Det kræver dialog og forståelse for hvert enkelt individ, at få løst de problematikker, kommunen står over for i dag, også flygtninges integration. Når vi gør udsatte grupper til tal i et regneark, bliver sagsbehandlingen fuldkommen upersonlig og ikke særligt effektfuld.

De fleste flygtninge har tilbragt en rum – og ofte kummerlig – tid i flygtningelejre, før mødet med Holbæk Kommune og integrationsprogrammet, som ved ankomst starter med et danskkursus. At få flygtningene ind på arbejdsmarkedet er ikke en af Holbæk Kommunes spidskompetencer. Hvis vi sammenligner os med nabokommunen Lejre, er vi faktisk ret dårlige, selvom vi er underlagt samme regler fra Christiansborg.

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets Integrationsbarometer: 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med 3 års ophold i Danmark i lønmodtagerbeskæftigelse
2. kvartal 2017 havde Holbæk 17 % i lønmodtagerbeskæftigelse
2. kvartal 2017 havde Lejre 45 % i lønmodtagerbeskæftigelse

Hvad er det Lejre kan, Holbæk åbenbart ikke kan?
Én ting Lejre er langt bedre til end os, er velfærd. I en nyligt opgjort analyse af borgernes oplevelse af den kommunale velfærd ligger Holbæk kommune på en 92. plads ud af 98 kommuner – Lejre kommer ind på en flot 10. plads.

Jo, Lejre har forstået noget vigtigt. De har nemlig forstået at kigge op fra regnearket, og – via dialog med deres borgere – lave inkluderende planer for deres dagligdag og fremtid. Det kan vi lære meget af i Holbæk Kommune!

Hvor står vi i dag?
Efter mere end 8 års misrøgt af kommunale midler, nedlagde byrådet for et år siden 311 stillinger. Kommunen havde fået lov af Social- og Indenrigsministeriet til at hæve skatterne, men det valgte byrådspolitikerne uklogt at takke nej til. Rigtig mange af de nedlagte stillinger inkluderede sagsbehandlere, SOSU’er, lærere, pædagoger m.m. og her forsvandt meget af den vigtige kontakt til borgerne. Langt færre skal i dag klare en stadig voksende opgave. Det siddende byråd har i næste års budget afsat 20 millioner til børneområdet, men det udbedrer desværre så langt fra den store skade, man har formået at skabe de sidste mange år, med Søren Kjærsgaard (V) ved roret.

Det bliver et langt og sejt træk at rette op på den fuldkomment uansvarlige politik, der har været ført i vores kommune. Jeg vil kæmpe for, at alle udsatte grupper i vores kommune kommer på landkortet, det gælder også vores flygtninge. Vi skal kigge til Lejre Kommune, og lære af deres gode resultater, og vi skal skabe dialog med borgerne igen. Prioritere den nære kontakt, og de dedikerede mennesker, der skal udføre den. Tynde ud i kommunens bureaukratisk ledelsesstruktur og forretningsgange, og bruge de sparede penge på at genansætte de sagsbehandlere, SOSU’er, lærere, pædagoger m.m. vi så inderligt mangler i dag, for at kunne give borgerne et ordentligt serviceniveau. Behøver jeg nævne, at store gyldne håndtryk til kommunale ledere, må og skal være fortid.

Det er igennem inkluderende dialog og fælles handleplaner, at vi integrere bedst – det er et sundt og klædeligt menneskesyn, og frem for alt sund økonomi.

Så til spørgsmålet om min kulturpolitik
Jeg er af den overbevisning at vi skal fordele sol og vind lige – altså have lige så mange kulturpenge til lokalområderne som til Holbæk by. Det er kun fair, da størstedelen af kommunens beboere bor i et lokalområde. Og nu skal jeg passe på at jeg ikke får Emrah Tuncer (B) efter mig igen 🙂 Emrah er formand for udvalget ”Kultur, Fritid og Fællesskab,” og når vi har mødt spørgsmålet om hvorvidt lokalområderne får lige så mange kulturpenge som Holbæk by, så er han meget klar i spyttet og siger, at det gør vi – jeg har stukket til ham et par gange og må indrømme, at jeg tror på ham.

Hvorfor sidder så mange i lokalområderne så tilbage med følelsen af, at det ikke er korrekt, at lokalområderne bliver forsømt i kulturbudgettet?

Det har jeg tænkt meget over i denne valgkamp, og jeg tror, at jeg har fundet en del af svaret. Kulturbudgettet skal dække alt fra udøvende kunstarter (som musik, teater, dans, billedkunst m.m.) til sportsaktiviteter. Det skal også dække vedligehold af anlæg og bygninger til samme. Og jeg tror, det er her vi får fornemmelsen af, at lokalkultur ikke får de samme midler, for det føles altså ikke som et kæmpe kulturløft, når taget på vores lokale hal bliver repareret, eller en sportsklub får nyt kunstgræs.

Det er i mine øjne lidt noget rod, at udøvende kunst og sport er blandet sammen på denne måde. Og jeg ved godt, at det er sådan, og har været sådan i mange år, men det er stadig noget rod. Nødvendig reparation af et hal tag, vægter ikke lige så tungt som 2 musik øvelokaler i et lokalsamfund på min kulturvægt. Skvulp Festivalen på Holbæk havn vægter heller ikke lige så tungt som 20 mindre arrangementer i lokalområderne på min kulturvægt. Vel at mærke 20 arrangementer, der med stor sandsynlighed vil tiltrække flere besøgende.

Det er et spørgsmål om smag og behag. Et spørgsmål om prioritering af udøvende kunst eller sport. Et spørgsmål om stort er godt, eller mange små tiltag er endnu bedre.

Jeg er ikke i tvivl om min holdning, og hvad jeg vil kæmpe for i byrådet; jeg vil kæmpe for at udøvende kunst får en god og solid placering på budgettet. Jeg vil være fortaler for, at det underskudsramte fyrtårnsprojekt Skvulp stoppes, og pengene fordeles ligeligt i hele kommunen, øremærket til udøvende kunst.

Jeg mener, at en retfærdig fordeling af kulturmidlerne mellem sport og udøvende kunst er vigtig.
Jeg mener, at gode kulturtilbud indenfor både sport og kunst i HELE kommunen er vigtig i forhold til tilflytning.
Jeg mener, at kvantitet er kvalitet i dette tilfælde. Hellere mange mindre kulturprojekter end få store.

Borger ønsker svar på Fritænkernes plan på børne- og ungeområdet samt finansieringen

Simon Drost - Fritænkerne (T)
Simon Drost – Fritænkerne (T)

Peter Faurholdt har på Fritænkernes Facebook side (https://www.facebook.com/fritaenkerne/), stillet følgende spørgsmål.

Jeg har søgt på din hjemmeside, men kan simpelthen ikke finde ud af hvad du egentlig vil. Der er overskrifter nok, men ikke et ord om hvordan du vil nå dine mål og financiere dem. 2 spørgsmål
1. Hvad vil du på skoleområdet?
2. Hvad vil du gøre for børn og unge i Kommunen?
Hvordan vil du nå de mål?

Det er alle vigtige spørgsmål og derfor har jeg valgt at svarer her på siden så alle kan se svarene.

Kommunernes hovedindtægt kommer fra skatteborgere på arbejdsmarkedet. Nå jeg siger velfærd før mursten, så er det for det et sundt menneskeligt syn og en økonomisk sund prioritering.

Så jeg vil egentligt starte med dit andet spørgsmål først og lad mig starte med at kridte banen op for de udfordringer der venter det nye byråd. Budgettet for 2018 er vedtaget af det siddende byråd, så det bliver vores fornemste opgave at få mest ud af de kroner, der er bevilliget til hvert enkelt område. Det nye byråd kan flytte lidt rundt på visse ting, men der er ikke meget at rute med.

Den eneste måde at få mere ud af den afsatte økonomi for næste år, er ved at vi får øjnene op fra regnearkene og komme i direkte dialog med de enkelte servicetilbud i kommunen. Med andre ord få fingrene i mullen og inddrage eksempelvis skolelærerne i hvordan budgettet bedst bruges. Udfordringerne er på skoleområdet forskelligt fra skole til skole og vi kan ikke skære alle over en kam og tro det er en god plan – slut med projektmageriet og alle dets flotte navne – nu er det tid til handling!

Der er helt klart noget riv ravende galt med den meget bureaukratiske administration der er blevet opbygget i kommunen, og det skal der kigges på, og laves mange optimeringer der forkorter tiden fra beslutning til handling. De penge vi kan spare her skal ud og virke i velfærden hos børn, unge, ældre, fysisk og psykisk handicappede m.m.

På dit spørgsmål om skoleområdet, så er jeg glad for at jeg ikke har børn i den umenneskelige fabrik skolereformen har efterladt og jeg er virkelig skuffet over de partier der gik med til så vanvittigt et projekt, hverken børn, lærere eller forældre kan være tjent med. Visse kommuner i landet er gået i mod de lange skoledage og det vil jeg kæmpe for at Holbæk Kommune også vil tillade for i udskolingen. Jeg tvivler dog på at jeg kan hente mange stemmer hos Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Venstre i byrådet – Jeg kan kun love dig at jeg vil kæmpe og jeg vil bringe det op, igen og igen, til vi får en ændring. Jeg kan også love dig at når jeg får mulighed for at sætte mit fingeraftryk på budgettet (2019), så vil jeg kæmpe benhårdt for større budgetter til børne og ungeområdet, en af mine helt store kæpheste. Der skal tilføres flere penge og vi skal være bedre til, at få mest ud af de penge vi tilfører.

Jeg syntes det er skammeligt og på sigt meget bekosteligt at vi forsømmer disse områder som vi gør i dag. Og det var en af de store grunde til jeg valgte at blande mig i debatten og stille op. Jeg vil i øvrigt opfordre dig til at læse: Unge overlades til gadehjørnet i Holbæk Kommune. I indlægget der får du et kig ind i mine tanker på dette område.

Så tilbage til dit første spørgsmål, hvordan finansieres det?
En kommune finansieres primært af skatteborgere og dem skal vi kunne tillokke, også med bosætning i kommunens mindre byer, på landet eller på en ø. De mest værdifulde tilflyttere er en familie, hvor både mor og far har fast arbejde. De fleste familier kigger nøje på hvad kommunen kan tilbyde på børne- og ungeområdet, dvs. institutioner, skoler, ungdomsklubber, sportstilbud, inden de sætter underskriften på leje- eller købskontrakten. At Holbæk, også her, har så dårligt et serviceniveau gør, at mulige nye borgere fravælger kommunen Det er derfor essentielt, at der bliver optimeret og tilført flere midler til disse områder for at vi kan vækste og styrke den kommunale økonomi, så det nytter ikke noget at vi svinger sparekniven over de nære tilbud. Vi kan og må ikke lukke flere skoler i kommunen. Der er allerede lukket for mange og det svækker samfundene rundt om i kommunen. Mindre skole i kommunen skal have egen skolebestyrelse for at have nær indflydelse.

Leflen for erhvervslivet på bekostning af ordentlig service til borgerne er vejen til afgrunden. Det er fint at der er nye virksomheder og nye arbejdspladser. Det er knap så fint, hvis arbejdskraften må komme fra vores nabokommuner, og skattepengene dermed lander i deres kasser, fordi Holbæk Kommune har for dårlig en kernevelfærd til virkelig at kunne tiltrække tilflytning.

Der skal vendes op og ned på prioriteringerne. Vi skal styrke serviceniveauet for at tiltrække tilflytning. Det giver skattekroner i kassen, og købekraft i nærområdet. Så kommer erhvervslivet også. I en tilfredshedsundersøgelse fra september over, hvordan borgerne har det med kommunen, ligger Holbæk Kommune på en 92. plads. Nabokommunen Lejre ligger på en 10. plads. Vi skal investere i os selv, også udenfor Holbæk by, i dygtige medarbejdere, i et godt fritidsliv, i livlige børnehaver og skoler, i det gode seniorliv osv. Ud med hule fyrtårnsprojekter, og ind med en langt mere tilfredsstillende borgerservice.

Lad mig slutligt droppe valgflæsket og populismen
Det Venstre styrede byråd har efterladt kommunen på fallittens rand og kommunen er i knæ. Hvis jeg i min tid i byrådet ikke kan finde økonomi nok i en bedre administration, lettere forretningsgange og generelt bedre udnyttelse af borgernes penge, så bliver vi desværre nød til at beholde skattehævelsen der kommer fra 2018 i nogle år og hvis dette er endnu en fejludregning fra det siddende byråds side endda hæve den endnu et nyk for at komme ud af den økonomiske rodebutik byrådet har efterladt os i.

Den øgede skat skal IKKE gå til fyrtårnsprojekter i kommunen, men ene og alene til værdig velfærd og genopretning af et forsømt børne og ungeområde – Det vil betale sig 10 fold.

PM KV17 Så er den gal med borgmesterens regneark igen

Holbæks borgmesters excel ark udsat for faktatjek
Holbæks borgmesters excel ark udsat for faktatjek

Fortællingen om regnefejl og fake-news
Holbæks borgmesters excel ark udsat for faktatjek.

Så er den gal med Borgmester Søren Kjærsgaards regneark igen. Han husker den samlede befolkningstilvækst men “glemmer” et par meget dyre detaljer og fører således vælgerne bag lyset i den økonomiske debat.

Baggrund:
Debatten om den skrantende økonomi i Holbæk kommune er et hovedtema i den lokale valgkamp. Både til vælgermøder og gennem bla. de sociale medier. Venstre fastholder en kurs hvor de med et glat smil siger ”at her går det godt” I en Facebook tråd, hvor borgmesteren argumenterer for den økonomiske situation i Holbæk Kommune, siger han, at debatten er meget uden sammenhæng med den faktiske udvikling, og at vi oplever en kommune med stor befolkningstilvækst, 2000 nye tilflyttere, nye virksomheder og 640 nye arbejdspladser. Men kan det nu også passe? Det har Fritænkerne undersøgt.

Atter engang har Søren ikke nærlæst sit regneark
ifølge Danmarks Statistik har Holbæk Kommune ganske rigtig haft en befolkningstilvækst på 1977 fra 1. kvartal 2014 til 3. kvartal 2017. Og det er jo ca. 2000 tilflyttere. Men at bringe dette tal i spil uden at nærlæse hvem der er flyttet til kommunen, er vel at gøre regning uden vært, og det er vigtigt i en debat om økonomi, at vide hvad tallet dækker over. Netop når tallet bliver sat i spil på denne måde. Hvis tilflytterne står uden for arbejdsmarkedet er de ikke umiddelbart en økonomisk gevinst for kommunen. Hvis tilflytterne er over 65 må man gå ud fra at de fleste har valgt at gå på pension.

Fakta:
Ud af Sørens 2000 tilflyttere (fakta er 1977) kommer, ifølge Danmarks Statistik, 580 (*) fra ikke vestlige lande. Heraf er 362 fra Syrien og 141 fra Eritrea. Mon de i øvrigt selv har valgt at flytte til Holbæk kommune?

Ifølge Danmarks Statistik er samlet tilflytning på personer over 65 fra 2014 til 2016, 585 (**) nye Holbæk borgere. Befolkningstilvækst for 2017 er endnu ikke opgjort. Lad mig regne til Sørens fordel og sætte tallet til 160 borgere over 65. Således bliver den samlede befolkningstilvækst af borgere over 65 år 745.

Resterende tilflytning, inklusive børn, ender således på 652 nye Holbæk borgere og ikke de 2000 som Sørens regneark fortæller ham.

Hvis Søren Kjærsgaard vil argumentere for, at det er et kommunaløkonomisk sundhedstegn, at hoveddelen af tilflytningen er flygtninge og pensionister, og at dette er et vækstparameter pga. bloktilskud og udligninger, må han også mene, at det at tisse i bukserne for at holde varmen, er en god ide.

Et klart flertal af kommunerne svarer i en rundspørge fra Ritzau (2016), at de reelle udgifter til flygtningemodtagelsen er højere, end det grundbeløb de modtager fra staten. At seniorer over 65 er på vej væk fra arbejdsmarkedet er naturligt. At denne befolkningsgruppes sundhedstilstand generelt er ringere end yngres og betyder større udgifter til hospitalsindlæggelser, medicin, hjemmehjælp, plejehjem o.l. De senere år er de ældre sågar blevet kald en ”byrde” – Er det mon fordi mange kommuner ømmer sig over de udgifter, der er forbundet med at give en ordentlig ældrepleje?

Og at tallene ser ud som de gør, bør ikke aflede en debat om, hvorvidt vi ikke skal tage imod flygtninge – for selvfølgelig skal vi det. Eller om det er et problem, at mennesker over 65 bosætter sig på landet. Det er fint, det må de meget gerne. Jeg byder alle seniorer velkommen til en grøn retræte på landet i Holbæk kommune. Diskussionen er blot et spørgsmål om at bruge de rigtige fakta, når vi har en debat om økonomi og bosætningspolitik som grundlag for en kommunal økonomi. Så er det fake-news vi bliver præsenteret for – og det afsporer debatten.

Bagved debatten
Og der er en bagvedliggende debat. Det er en debat om, hvordan Søren bruger sine regneark, og om han fører borgerne bag lyset i den økonomiske snak. Hvis vi skal fakta-tjekke enhver udmelding der kommer fra vores lokale politikere, så er der noget riv ravende galt. Vi må kunne stole på det der bliver sagt og skrevet. Så når Søren Kjærsgaard i sin valgkamp bruger tallet 2000, er det lige så fejlagtigt, som hans beregning på Østre Skole her i lokalområdet, og hans timing i forhold til opførelse af den ny Sportsby. Spørgsmålet er om han bevidst vælger at føre borgerne bag lyset, eller han simpelthen ikke kan læse et regneark.

Det er fint at der er nye virksomheder og 640 nye arbejdspladser. Det er knap så fint, hvis arbejdskraften må komme fra vores nabokommuner, og skattepengene dermed lander i deres kasser. Fordi Holbæk Kommune har for dårlig en kernevelfærd til virkelig at kunne tiltrække tilflytning. I en nyligt opgjort analyse af borgernes oplevelse af den kommunale velfærd ligger Holbæk kommune på en 92. plads ud af 98 kommuner (***). Vores nabokommune Lejre indtager en 10. plads. Noget må vi således gøre forkert. Det kan ikke bare være fordi at vores borgere er inkarnerede brokkehoveder. Men vi kan ikke gøre noget bedre eller anderledes, hvis vi ikke har fakta på bordet. Hvis vi bliver udsat for fake-news, eller sminkede tal, kommer vi aldrig til at løfte os ud af en bundplacering og derhen, hvor folk rent faktisk flytter til kommunen på grund af den gode service og det gode ry.

*) Samlet tilflytning fra IKKE Nordamerikanske og europæiske lande samt Australien og New Zealand (kilde: Danmarks Statistik)
**) Samlet tilflytning over 65 år 2014 (171) 2015 (190) 2016 (224) 2017 (ikke opgjort) (kilde: Danmarks Statistik)
***) ”Markedsindsigt i de danske kommuners udvikling” udarbejdet af Exometric i 2017

Når den fjerde statsmagt maser de små

Taletid!? når vi ikke får lov til at komme til orde og blive grillet af den fjerde statsmagt - så er resultatet at de små mases
Taletid!? når vi ikke får lov til at komme til orde og blive grillet af den fjerde statsmagt – så er resultatet at de små mases

Jeg undrer mig. Jeg undrer mig over mediernes tilgang til de mindre partier. Hvor er talerøret? Hvor er de kritiske spørgsmål? Hvor er dækningen af de tanker de små lister og partier står for? Og hvad pokker skal man mon gøre for at trænge igennem den usynlige lydmur af kammerateri mellem de større partier og de lokale journalister?

Kendskab giver som bekendt ofte venskab, og det er naturligvis ikke underligt, at de etablerede større partier i Holbæk kommune har kontakter ind i medielandskabet. Dette medfører, i min optik, at der nærmest er en hotline mellem medierne og den etablerede magtelite – også på det lokale plan. Man ved ganske enkelt hvem man skal skrive og ringe til – hvad enten det drejer sig om et parti der vil ud med sit budskab, eller om man er medie og ønsker en kommentar på en given sag. Min oplevelse er, at der flettes rigtigt meget fingre. Om det skyldes, at medierne alligevel har dømt de små partier og lister uden for indflydelse, eller fordi man ”amerikaniserer” valgkampen, og gør det til et enten/eller, skal jeg ikke gøre mig klog på, men det er det lokale demokrati, og dermed os alle sammen, der betaler prisen.

Et valg er nemlig ikke et ”enten/eller”, det er et ”både/og”. Demokratiets kerne må være også at give mindretallet rettigheder. En ret til at dialog. En ret til at få medbestemmelse. Og at netop den diversitet, der ligger i at vælgernes forskellighed repræsenteres i det lokale nærdemokrati, er vel selve essens af denne sag. Vi er jo ikke alle enten socialdemokrater eller venstremænd. Vi er en hel myriade af forskellige holdninger og forslag til løsninger, som skal ind og folkerepræsenteres i det nære magtcentrum. Men når ikke vi får taletid, når vores pressemeddelelser bliver lagt nederst i bunken, når vi ikke får lov til at komme til orde og blive grillet af den fjerde statsmagt – så er resultatet at de små mases.

Når Fritænkerne eksempelvis oplever, at de ikke engang har mulighed for at blive medtaget på Altingets kandidattest, er det et problem. Når Holbæk kommunes mindre partier og lister kun meget sjældent bliver indbudt af TV ØST eller DR P4, så er det i min optik at bære ved til et bål, der brænder demokratiet. Så ender det med, at alle ikke får mulighed for at lade sig blive repræsenteret, så får alle ikke valget – det rigtige oplyste valg – om at finde netop den kandidat, fra netop den liste, de føler sig mest beslægtet med.