Borger ønsker svar på Fritænkernes integrations- og kulturpolitik

Vangkvarteret i Holbæk, hvor rigtig mange kulturer bor dør om dør
Vangkvarteret i Holbæk, hvor rigtig mange kulturer bor dør om dør

Ida har via Fritænkernes Facebook side (https://www.facebook.com/fritaenkerne/), stillet følgende spørgsmål.

Hej Simon
Jeg har siddet og kigget lidt på den hjemmeside, men har umiddelbart lidt svært ved at finde noget omkring integration og kultur. Derfor skriver jeg til dig her for at høre om dine tanker omkring integration her i Holbæk? Og for at høre om du eventuelt har en kulturpolitik, og om der også på dette område skal være ekstra fokus på yderområderne?
Jeg håber du vil svare på disse undringer.
Med venlig hilsen Ida 🙂

Hej Ida, tak for dine gode spørgsmål.

Det er rigtigt at jeg ikke har beskrevet min plan for integration med andet end ”sund integration”. Hele mit menneskesyn er at ALLE børn, unge, voksne, ældre også flygtninge skal behandles med værdighed og respekt. Vi er alle meget forskellige og har forskellige udfordringer, det skal der lyttes til af de offentlige instanser, det er et sundt og klædeligt menneskesyn og frem for alt sund økonomi.

At presse nogle faste formler og handlingsplaner ned over alle arbejdsløse, hjemløse, handicappede, psykisk syge og flygtninge er en kæmpe fejl, og en løsningsmodel, der tydeligt har vist sig ikke at fungere. Det kræver dialog og forståelse for hvert enkelt individ, at få løst de problematikker, kommunen står over for i dag, også flygtninges integration. Når vi gør udsatte grupper til tal i et regneark, bliver sagsbehandlingen fuldkommen upersonlig og ikke særligt effektfuld.

De fleste flygtninge har tilbragt en rum – og ofte kummerlig – tid i flygtningelejre, før mødet med Holbæk Kommune og integrationsprogrammet, som ved ankomst starter med et danskkursus. At få flygtningene ind på arbejdsmarkedet er ikke en af Holbæk Kommunes spidskompetencer. Hvis vi sammenligner os med nabokommunen Lejre, er vi faktisk ret dårlige, selvom vi er underlagt samme regler fra Christiansborg.

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets Integrationsbarometer: 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med 3 års ophold i Danmark i lønmodtagerbeskæftigelse
2. kvartal 2017 havde Holbæk 17 % i lønmodtagerbeskæftigelse
2. kvartal 2017 havde Lejre 45 % i lønmodtagerbeskæftigelse

Hvad er det Lejre kan, Holbæk åbenbart ikke kan?
Én ting Lejre er langt bedre til end os, er velfærd. I en nyligt opgjort analyse af borgernes oplevelse af den kommunale velfærd ligger Holbæk kommune på en 92. plads ud af 98 kommuner – Lejre kommer ind på en flot 10. plads.

Jo, Lejre har forstået noget vigtigt. De har nemlig forstået at kigge op fra regnearket, og – via dialog med deres borgere – lave inkluderende planer for deres dagligdag og fremtid. Det kan vi lære meget af i Holbæk Kommune!

Hvor står vi i dag?
Efter mere end 8 års misrøgt af kommunale midler, nedlagde byrådet for et år siden 311 stillinger. Kommunen havde fået lov af Social- og Indenrigsministeriet til at hæve skatterne, men det valgte byrådspolitikerne uklogt at takke nej til. Rigtig mange af de nedlagte stillinger inkluderede sagsbehandlere, SOSU’er, lærere, pædagoger m.m. og her forsvandt meget af den vigtige kontakt til borgerne. Langt færre skal i dag klare en stadig voksende opgave. Det siddende byråd har i næste års budget afsat 20 millioner til børneområdet, men det udbedrer desværre så langt fra den store skade, man har formået at skabe de sidste mange år, med Søren Kjærsgaard (V) ved roret.

Det bliver et langt og sejt træk at rette op på den fuldkomment uansvarlige politik, der har været ført i vores kommune. Jeg vil kæmpe for, at alle udsatte grupper i vores kommune kommer på landkortet, det gælder også vores flygtninge. Vi skal kigge til Lejre Kommune, og lære af deres gode resultater, og vi skal skabe dialog med borgerne igen. Prioritere den nære kontakt, og de dedikerede mennesker, der skal udføre den. Tynde ud i kommunens bureaukratisk ledelsesstruktur og forretningsgange, og bruge de sparede penge på at genansætte de sagsbehandlere, SOSU’er, lærere, pædagoger m.m. vi så inderligt mangler i dag, for at kunne give borgerne et ordentligt serviceniveau. Behøver jeg nævne, at store gyldne håndtryk til kommunale ledere, må og skal være fortid.

Det er igennem inkluderende dialog og fælles handleplaner, at vi integrere bedst – det er et sundt og klædeligt menneskesyn, og frem for alt sund økonomi.

Så til spørgsmålet om min kulturpolitik
Jeg er af den overbevisning at vi skal fordele sol og vind lige – altså have lige så mange kulturpenge til lokalområderne som til Holbæk by. Det er kun fair, da størstedelen af kommunens beboere bor i et lokalområde. Og nu skal jeg passe på at jeg ikke får Emrah Tuncer (B) efter mig igen 🙂 Emrah er formand for udvalget ”Kultur, Fritid og Fællesskab,” og når vi har mødt spørgsmålet om hvorvidt lokalområderne får lige så mange kulturpenge som Holbæk by, så er han meget klar i spyttet og siger, at det gør vi – jeg har stukket til ham et par gange og må indrømme, at jeg tror på ham.

Hvorfor sidder så mange i lokalområderne så tilbage med følelsen af, at det ikke er korrekt, at lokalområderne bliver forsømt i kulturbudgettet?

Det har jeg tænkt meget over i denne valgkamp, og jeg tror, at jeg har fundet en del af svaret. Kulturbudgettet skal dække alt fra udøvende kunstarter (som musik, teater, dans, billedkunst m.m.) til sportsaktiviteter. Det skal også dække vedligehold af anlæg og bygninger til samme. Og jeg tror, det er her vi får fornemmelsen af, at lokalkultur ikke får de samme midler, for det føles altså ikke som et kæmpe kulturløft, når taget på vores lokale hal bliver repareret, eller en sportsklub får nyt kunstgræs.

Det er i mine øjne lidt noget rod, at udøvende kunst og sport er blandet sammen på denne måde. Og jeg ved godt, at det er sådan, og har været sådan i mange år, men det er stadig noget rod. Nødvendig reparation af et hal tag, vægter ikke lige så tungt som 2 musik øvelokaler i et lokalsamfund på min kulturvægt. Skvulp Festivalen på Holbæk havn vægter heller ikke lige så tungt som 20 mindre arrangementer i lokalområderne på min kulturvægt. Vel at mærke 20 arrangementer, der med stor sandsynlighed vil tiltrække flere besøgende.

Det er et spørgsmål om smag og behag. Et spørgsmål om prioritering af udøvende kunst eller sport. Et spørgsmål om stort er godt, eller mange små tiltag er endnu bedre.

Jeg er ikke i tvivl om min holdning, og hvad jeg vil kæmpe for i byrådet; jeg vil kæmpe for at udøvende kunst får en god og solid placering på budgettet. Jeg vil være fortaler for, at det underskudsramte fyrtårnsprojekt Skvulp stoppes, og pengene fordeles ligeligt i hele kommunen, øremærket til udøvende kunst.

Jeg mener, at en retfærdig fordeling af kulturmidlerne mellem sport og udøvende kunst er vigtig.
Jeg mener, at gode kulturtilbud indenfor både sport og kunst i HELE kommunen er vigtig i forhold til tilflytning.
Jeg mener, at kvantitet er kvalitet i dette tilfælde. Hellere mange mindre kulturprojekter end få store.

Unge overlades til gadehjørnet i Holbæk Kommune

De unge er i dag i højere grad overladt til ”gadehjørnet”, end for bare nogle få år siden, og her står misbrug og bander klar som de nye rollemodeller
De unge er i dag i højere grad overladt til ”gadehjørnet”, end for bare nogle få år siden, og her står misbrug og bander klar som de nye rollemodeller

I Holbæk er der først tid til de unge, når de er kommet på kant med systemet. Eller hvordan skal det ellers tolkes, at kommunen gennem de senere år har valgt at spare på fritids- og ungdomsklubber, og valgt at satse næsten ensidigt på SSP indsatsen*.

Der er rigtig mange dedikerede lærere, pædagoger og sociale medarbejdere i denne kommune. Mennesker, der alle har hjertet på rette sted. Hvor de før havde tæt kontakt med de unge via de lokale fritids- og ungdomsklubber, og på grund af denne kontakt var sunde rollemodeller, og personer de unge havde tillid til, er de unge i dag næsten fuldkommen overladt til sig selv i deres fritid.

Hvor de unge for ikke så mange år siden, brugte deres eftermiddage og aftener i klubben, er de nu overladt til sig selv. De sad f.eks. i klubben og spillede på computer, sammen med andre unge, hvor de nu sidder hjemme på deres værelse, og spiller på computer med andre unge på nettet. Forskellen gør en forskel.

Hvor de unge før havde et tilhørsforhold til den lokale klub, hvor der var pædagoger der kendte nærmiljøet og de fælder, der måtte være i dette, må mange unge i Holbæk Kommune i dag stå på egne ben – eller simpelthen falde – hvis problemerne er for store.

Man kan i denne debat ikke tilsidesætte, at sportsklubberne i høj grad er en vigtig kontakt, og gode rollemodeller for de unge. Vi kan dog ikke alene overlade dette store ansvar til disse klubbers frivillighed, og klubberne får desværre sjældent kontakt med de unge, der er mest udsatte.

De unge er i dag i højere grad overladt til ”gadehjørnet”, end for bare nogle få år siden, og her står misbrug og bander klar som de nye rollemodeller.

I skolerne uddannede man lærere til AKT-vejledere. (Adfærd, Kontakt og Trivsel) disse lærere havde særligt øje på elever, som kunne lande i vanskeligheder. Disse lærere er sparet væk. Eller, der afsættes ikke tid til dette arbejde, da alle timer skal bruges til fagfaglig undervisning.

I Fritænkerne tror vi på, at forebyggelse er billigere og sundere end efterbehandling. Vi vil kæmpe for at den lokale indsats på ungeområdet genetableres, så vi igen får kontakt med kommunens unge. Vidner til de unges historie, liv og mangler. Gode rollemodeller, der kan hjælpe, inden problemerne vokser de unge over hovederne.

”It takes a village to raise a child”

(*)SSP (Skole, Socialforvaltning og Politi) er et koordinerende bindeled mellem skole, social myndighed og politi og tilbyder individorienterede indsatser, specifikke indsatser samt generel forebyggelse.

Vi bliver først lige når vi bliver behandlet forskelligt!

Vi bliver først lige når vi bliver behandlet forskelligt. Det er en grundholdning for Fritænkerne.
Vi bliver først lige når vi bliver behandlet forskelligt. Det er en grundholdning for Fritænkerne.

Der er stor forskel på at bo inde midt i Holbæk med alle servicetilbud lige rundt om hjørnet eller i en af vore mindre byer eller helt ude på landet eller på en ø. Det betyder at vi ikke kan ligge den samme ramme om livet ned over alle dele af kommunen.

Ca. 42.800 af Holbæk kommunens 70.000 indbyggere bor uden for Holbæk by. Vi er en kommune der strækker sig vidt omkring og mange af os oplever at vi er langt fra centrum af kommunen.

På ældreområdet har Holbæk Kommune i sin store visdom besluttet, at alle ældre skal behandles ens, hvis serviceniveauet var højt, ville denne beslutning ikke være et problem. Men i Holbæk Kommune betyder det at alle ældre nu behandles lige dårligt.

På ældreområdet er der en udfordring, som ikke er en detalje. Den kommunale service har bestemt at hvis man som ældre kan tage telefonen og ringe eller gå på internettet, kan man ikke få hjælp til sine indkøb. Det gør det svært, hvis man bor i et yderområde, hvor det lokale supermarked ikke bringer ud – og man kan da glemme alt om at nethandle i online supermarkeder hvis man bor på Orø.

Når Holbæk Kommune i samme åndedrag lukker for medfinansiering til opførelse af ældreboliger i yderområderne – et tiltag der vil flytte de isolerede ældre tættere på hinanden og lokale servicetilbud – er beslutningen om ens behandling af kommunens ældre, fuldkommen respektløs.