Borger ønsker svar på Fritænkernes integrations- og kulturpolitik

Vangkvarteret i Holbæk, hvor rigtig mange kulturer bor dør om dør
Vangkvarteret i Holbæk, hvor rigtig mange kulturer bor dør om dør

Ida har via Fritænkernes Facebook side (https://www.facebook.com/fritaenkerne/), stillet følgende spørgsmål.

Hej Simon
Jeg har siddet og kigget lidt på den hjemmeside, men har umiddelbart lidt svært ved at finde noget omkring integration og kultur. Derfor skriver jeg til dig her for at høre om dine tanker omkring integration her i Holbæk? Og for at høre om du eventuelt har en kulturpolitik, og om der også på dette område skal være ekstra fokus på yderområderne?
Jeg håber du vil svare på disse undringer.
Med venlig hilsen Ida 🙂

Hej Ida, tak for dine gode spørgsmål.

Det er rigtigt at jeg ikke har beskrevet min plan for integration med andet end ”sund integration”. Hele mit menneskesyn er at ALLE børn, unge, voksne, ældre også flygtninge skal behandles med værdighed og respekt. Vi er alle meget forskellige og har forskellige udfordringer, det skal der lyttes til af de offentlige instanser, det er et sundt og klædeligt menneskesyn og frem for alt sund økonomi.

At presse nogle faste formler og handlingsplaner ned over alle arbejdsløse, hjemløse, handicappede, psykisk syge og flygtninge er en kæmpe fejl, og en løsningsmodel, der tydeligt har vist sig ikke at fungere. Det kræver dialog og forståelse for hvert enkelt individ, at få løst de problematikker, kommunen står over for i dag, også flygtninges integration. Når vi gør udsatte grupper til tal i et regneark, bliver sagsbehandlingen fuldkommen upersonlig og ikke særligt effektfuld.

De fleste flygtninge har tilbragt en rum – og ofte kummerlig – tid i flygtningelejre, før mødet med Holbæk Kommune og integrationsprogrammet, som ved ankomst starter med et danskkursus. At få flygtningene ind på arbejdsmarkedet er ikke en af Holbæk Kommunes spidskompetencer. Hvis vi sammenligner os med nabokommunen Lejre, er vi faktisk ret dårlige, selvom vi er underlagt samme regler fra Christiansborg.

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets Integrationsbarometer: 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med 3 års ophold i Danmark i lønmodtagerbeskæftigelse
2. kvartal 2017 havde Holbæk 17 % i lønmodtagerbeskæftigelse
2. kvartal 2017 havde Lejre 45 % i lønmodtagerbeskæftigelse

Hvad er det Lejre kan, Holbæk åbenbart ikke kan?
Én ting Lejre er langt bedre til end os, er velfærd. I en nyligt opgjort analyse af borgernes oplevelse af den kommunale velfærd ligger Holbæk kommune på en 92. plads ud af 98 kommuner – Lejre kommer ind på en flot 10. plads.

Jo, Lejre har forstået noget vigtigt. De har nemlig forstået at kigge op fra regnearket, og – via dialog med deres borgere – lave inkluderende planer for deres dagligdag og fremtid. Det kan vi lære meget af i Holbæk Kommune!

Hvor står vi i dag?
Efter mere end 8 års misrøgt af kommunale midler, nedlagde byrådet for et år siden 311 stillinger. Kommunen havde fået lov af Social- og Indenrigsministeriet til at hæve skatterne, men det valgte byrådspolitikerne uklogt at takke nej til. Rigtig mange af de nedlagte stillinger inkluderede sagsbehandlere, SOSU’er, lærere, pædagoger m.m. og her forsvandt meget af den vigtige kontakt til borgerne. Langt færre skal i dag klare en stadig voksende opgave. Det siddende byråd har i næste års budget afsat 20 millioner til børneområdet, men det udbedrer desværre så langt fra den store skade, man har formået at skabe de sidste mange år, med Søren Kjærsgaard (V) ved roret.

Det bliver et langt og sejt træk at rette op på den fuldkomment uansvarlige politik, der har været ført i vores kommune. Jeg vil kæmpe for, at alle udsatte grupper i vores kommune kommer på landkortet, det gælder også vores flygtninge. Vi skal kigge til Lejre Kommune, og lære af deres gode resultater, og vi skal skabe dialog med borgerne igen. Prioritere den nære kontakt, og de dedikerede mennesker, der skal udføre den. Tynde ud i kommunens bureaukratisk ledelsesstruktur og forretningsgange, og bruge de sparede penge på at genansætte de sagsbehandlere, SOSU’er, lærere, pædagoger m.m. vi så inderligt mangler i dag, for at kunne give borgerne et ordentligt serviceniveau. Behøver jeg nævne, at store gyldne håndtryk til kommunale ledere, må og skal være fortid.

Det er igennem inkluderende dialog og fælles handleplaner, at vi integrere bedst – det er et sundt og klædeligt menneskesyn, og frem for alt sund økonomi.

Så til spørgsmålet om min kulturpolitik
Jeg er af den overbevisning at vi skal fordele sol og vind lige – altså have lige så mange kulturpenge til lokalområderne som til Holbæk by. Det er kun fair, da størstedelen af kommunens beboere bor i et lokalområde. Og nu skal jeg passe på at jeg ikke får Emrah Tuncer (B) efter mig igen 🙂 Emrah er formand for udvalget ”Kultur, Fritid og Fællesskab,” og når vi har mødt spørgsmålet om hvorvidt lokalområderne får lige så mange kulturpenge som Holbæk by, så er han meget klar i spyttet og siger, at det gør vi – jeg har stukket til ham et par gange og må indrømme, at jeg tror på ham.

Hvorfor sidder så mange i lokalområderne så tilbage med følelsen af, at det ikke er korrekt, at lokalområderne bliver forsømt i kulturbudgettet?

Det har jeg tænkt meget over i denne valgkamp, og jeg tror, at jeg har fundet en del af svaret. Kulturbudgettet skal dække alt fra udøvende kunstarter (som musik, teater, dans, billedkunst m.m.) til sportsaktiviteter. Det skal også dække vedligehold af anlæg og bygninger til samme. Og jeg tror, det er her vi får fornemmelsen af, at lokalkultur ikke får de samme midler, for det føles altså ikke som et kæmpe kulturløft, når taget på vores lokale hal bliver repareret, eller en sportsklub får nyt kunstgræs.

Det er i mine øjne lidt noget rod, at udøvende kunst og sport er blandet sammen på denne måde. Og jeg ved godt, at det er sådan, og har været sådan i mange år, men det er stadig noget rod. Nødvendig reparation af et hal tag, vægter ikke lige så tungt som 2 musik øvelokaler i et lokalsamfund på min kulturvægt. Skvulp Festivalen på Holbæk havn vægter heller ikke lige så tungt som 20 mindre arrangementer i lokalområderne på min kulturvægt. Vel at mærke 20 arrangementer, der med stor sandsynlighed vil tiltrække flere besøgende.

Det er et spørgsmål om smag og behag. Et spørgsmål om prioritering af udøvende kunst eller sport. Et spørgsmål om stort er godt, eller mange små tiltag er endnu bedre.

Jeg er ikke i tvivl om min holdning, og hvad jeg vil kæmpe for i byrådet; jeg vil kæmpe for at udøvende kunst får en god og solid placering på budgettet. Jeg vil være fortaler for, at det underskudsramte fyrtårnsprojekt Skvulp stoppes, og pengene fordeles ligeligt i hele kommunen, øremærket til udøvende kunst.

Jeg mener, at en retfærdig fordeling af kulturmidlerne mellem sport og udøvende kunst er vigtig.
Jeg mener, at gode kulturtilbud indenfor både sport og kunst i HELE kommunen er vigtig i forhold til tilflytning.
Jeg mener, at kvantitet er kvalitet i dette tilfælde. Hellere mange mindre kulturprojekter end få store.

PM KV17 Så er den gal med borgmesterens regneark igen

Holbæks borgmesters excel ark udsat for faktatjek
Holbæks borgmesters excel ark udsat for faktatjek

Fortællingen om regnefejl og fake-news
Holbæks borgmesters excel ark udsat for faktatjek.

Så er den gal med Borgmester Søren Kjærsgaards regneark igen. Han husker den samlede befolkningstilvækst men “glemmer” et par meget dyre detaljer og fører således vælgerne bag lyset i den økonomiske debat.

Baggrund:
Debatten om den skrantende økonomi i Holbæk kommune er et hovedtema i den lokale valgkamp. Både til vælgermøder og gennem bla. de sociale medier. Venstre fastholder en kurs hvor de med et glat smil siger ”at her går det godt” I en Facebook tråd, hvor borgmesteren argumenterer for den økonomiske situation i Holbæk Kommune, siger han, at debatten er meget uden sammenhæng med den faktiske udvikling, og at vi oplever en kommune med stor befolkningstilvækst, 2000 nye tilflyttere, nye virksomheder og 640 nye arbejdspladser. Men kan det nu også passe? Det har Fritænkerne undersøgt.

Atter engang har Søren ikke nærlæst sit regneark
ifølge Danmarks Statistik har Holbæk Kommune ganske rigtig haft en befolkningstilvækst på 1977 fra 1. kvartal 2014 til 3. kvartal 2017. Og det er jo ca. 2000 tilflyttere. Men at bringe dette tal i spil uden at nærlæse hvem der er flyttet til kommunen, er vel at gøre regning uden vært, og det er vigtigt i en debat om økonomi, at vide hvad tallet dækker over. Netop når tallet bliver sat i spil på denne måde. Hvis tilflytterne står uden for arbejdsmarkedet er de ikke umiddelbart en økonomisk gevinst for kommunen. Hvis tilflytterne er over 65 må man gå ud fra at de fleste har valgt at gå på pension.

Fakta:
Ud af Sørens 2000 tilflyttere (fakta er 1977) kommer, ifølge Danmarks Statistik, 580 (*) fra ikke vestlige lande. Heraf er 362 fra Syrien og 141 fra Eritrea. Mon de i øvrigt selv har valgt at flytte til Holbæk kommune?

Ifølge Danmarks Statistik er samlet tilflytning på personer over 65 fra 2014 til 2016, 585 (**) nye Holbæk borgere. Befolkningstilvækst for 2017 er endnu ikke opgjort. Lad mig regne til Sørens fordel og sætte tallet til 160 borgere over 65. Således bliver den samlede befolkningstilvækst af borgere over 65 år 745.

Resterende tilflytning, inklusive børn, ender således på 652 nye Holbæk borgere og ikke de 2000 som Sørens regneark fortæller ham.

Hvis Søren Kjærsgaard vil argumentere for, at det er et kommunaløkonomisk sundhedstegn, at hoveddelen af tilflytningen er flygtninge og pensionister, og at dette er et vækstparameter pga. bloktilskud og udligninger, må han også mene, at det at tisse i bukserne for at holde varmen, er en god ide.

Et klart flertal af kommunerne svarer i en rundspørge fra Ritzau (2016), at de reelle udgifter til flygtningemodtagelsen er højere, end det grundbeløb de modtager fra staten. At seniorer over 65 er på vej væk fra arbejdsmarkedet er naturligt. At denne befolkningsgruppes sundhedstilstand generelt er ringere end yngres og betyder større udgifter til hospitalsindlæggelser, medicin, hjemmehjælp, plejehjem o.l. De senere år er de ældre sågar blevet kald en ”byrde” – Er det mon fordi mange kommuner ømmer sig over de udgifter, der er forbundet med at give en ordentlig ældrepleje?

Og at tallene ser ud som de gør, bør ikke aflede en debat om, hvorvidt vi ikke skal tage imod flygtninge – for selvfølgelig skal vi det. Eller om det er et problem, at mennesker over 65 bosætter sig på landet. Det er fint, det må de meget gerne. Jeg byder alle seniorer velkommen til en grøn retræte på landet i Holbæk kommune. Diskussionen er blot et spørgsmål om at bruge de rigtige fakta, når vi har en debat om økonomi og bosætningspolitik som grundlag for en kommunal økonomi. Så er det fake-news vi bliver præsenteret for – og det afsporer debatten.

Bagved debatten
Og der er en bagvedliggende debat. Det er en debat om, hvordan Søren bruger sine regneark, og om han fører borgerne bag lyset i den økonomiske snak. Hvis vi skal fakta-tjekke enhver udmelding der kommer fra vores lokale politikere, så er der noget riv ravende galt. Vi må kunne stole på det der bliver sagt og skrevet. Så når Søren Kjærsgaard i sin valgkamp bruger tallet 2000, er det lige så fejlagtigt, som hans beregning på Østre Skole her i lokalområdet, og hans timing i forhold til opførelse af den ny Sportsby. Spørgsmålet er om han bevidst vælger at føre borgerne bag lyset, eller han simpelthen ikke kan læse et regneark.

Det er fint at der er nye virksomheder og 640 nye arbejdspladser. Det er knap så fint, hvis arbejdskraften må komme fra vores nabokommuner, og skattepengene dermed lander i deres kasser. Fordi Holbæk Kommune har for dårlig en kernevelfærd til virkelig at kunne tiltrække tilflytning. I en nyligt opgjort analyse af borgernes oplevelse af den kommunale velfærd ligger Holbæk kommune på en 92. plads ud af 98 kommuner (***). Vores nabokommune Lejre indtager en 10. plads. Noget må vi således gøre forkert. Det kan ikke bare være fordi at vores borgere er inkarnerede brokkehoveder. Men vi kan ikke gøre noget bedre eller anderledes, hvis vi ikke har fakta på bordet. Hvis vi bliver udsat for fake-news, eller sminkede tal, kommer vi aldrig til at løfte os ud af en bundplacering og derhen, hvor folk rent faktisk flytter til kommunen på grund af den gode service og det gode ry.

*) Samlet tilflytning fra IKKE Nordamerikanske og europæiske lande samt Australien og New Zealand (kilde: Danmarks Statistik)
**) Samlet tilflytning over 65 år 2014 (171) 2015 (190) 2016 (224) 2017 (ikke opgjort) (kilde: Danmarks Statistik)
***) ”Markedsindsigt i de danske kommuners udvikling” udarbejdet af Exometric i 2017